VORE LEVERANDØRER
Corporate Cooking er statskontrolleret økologisk
Vi er stadig Jyllands eneste cateringfirma, der har det røde Ø, som betyder 100 % økologi! Det har vi, fordi vi udelukkende benytter gode, økologiske råvarer, når vi fremstiller og tilbereder vore lækre retter. Vore varelagre og kølebokse er åbne for inspektion og bliver uden varsel, kontrolleret af fødevaremyndighederne for at dobbeltsikre, at vi overholder reglerne.
Vi er glade for at leve op til de krav der stilles, så vi vedblivende kan benytte det røde Ø-mærke på vore produkter og i vores markedsføring, og lave REN mad uden tilsætningsstoffer, tungmetaller og medicinrester, men blot nyde de rene råvarer.
Kød
Naturligvis tilbyder vi kun det lækreste kød vi kan få fat i! Økologisk kød kan ind imellem være svært at skaffe. Kød er stadig en mangelvare, så vi vil frygtelig gerne vide bare lidt i god tid, hvad I skal have dil DIN fest! Det meste af vores okse- og svinekød køber vi hos Friland, som er Danmarks største dristributør af øko-kød. Friland giver os f.eks. store pragtfulde svinekamme i december, møre og lige til julebordet. Vi er heldige også at have Tyklundgård som leverandør. En mindre øko-certificeret gård, beliggende lidt uden for Skanderborg og mester i opdræt af Limousine-kvæg. Fra Tyklundgård aftager vi bl.a. lækker, lækker oksefilet og oksetyksteg og vil man ikke kende koens kaldenavn, skal man ikke spørge :-) Kylling henter vi hos Sødam Fjerkræ, som tilbyder fantastiske kødfyldte kyllinger, lige til at bage, braisere, stege og sautere.
Biodynamik
Når vi bager det daglige brød, er melet vi bruger ikke "kun" økologisk. Vi bruger hver dag masser af mel og korn fra Aurion, f.eks. spelt og fuldkornsdurum.
For at kunne fremstille 100% økologisk mad, er det nødvendigt at benytte masser af biodynamiske råvarer, da alle de forskellige råvarer der indgår i spændende gastronomi endnu ikke kan fåes økologiske. Derfor aftager Corporate Cooking store mængder af biodynamiske krydderier, og stort set al vores frugt er biodynamisk. Det er en sand fryd at arbejde med disse råvarer, der har masser af fylde og vægt og ligefrem strutter af kraft!
Priser
Prisen på økologisk kød er desværre stadig temmelig høj. Prisen på f.eks fjerkræ ligger over 300 % højere end prisen på konventionelt opdrættede høns. Dvs. når konventionelle kyllinger koster 35 kr/kg, koster de økologiske 135 kr/kg. Denne prisforskel er med til at presse os med de 100 % økologiske diner transportable-forretninger yderligere, da det er en forskel, kunden sjældent er opmærksom på. Alle kødvarer i det økologiske køkken, er at betragte som udsøgte delikatesser, kontra det konventionelle hvor kød ofte toppes op med kød, for til slut at blive pyntet af med kød :-)
Vi synes ikke sprøjtemidler smager godt! Gør du?
Når du spiser økologisk, slipper du for rester af de sprøjtemidler, den ikke-økologiske landmand bruger til at dræbe ukrudt, skadedyr og svampesygdomme.F.eks. er 99 procent af ikke-økologiske vindruer forurenet med sprøjtemidler. I gennemsnit følger der rester af syv forskellige sprøjtemidler med i købet, når vi går ud af butikken med en klase druer, som ikke er dyrket økologisk. I alt er der i en europæisk undersøgelse fundet 64 forskellige sprøjtemidler på eller i druerne.
Vil du ligefrem spise sminke?
Økologiske fødevarer er helt fri for nitrit, farvestoffer og konserveringsmidler. Det er ren mad uden sminke, aromatilsætning og smagsforstærkere.
Økologisk produktion bygger på forsigtighedsprincippet og på princippet om, at det er bedre at forebygge end at helbrede. Derfor udnytter økologiske landmænd naturens egne mekanismer til at forebygge sygdomme, skadedyr og ukrudt på markerne, i stedet for at sprøjte sig ud af problemerne. Blandt andet dyrker de økologiske landmænd forskellige afgrøder på den enkelte mark fra år til år, hvilket er med til at forebygge sygdomme i korn og grøntsager.
Du slipper for at spise genmodificerede organismer
Praktisk talt alle mejeriprodukter, kød og æg, som ikke er økologiske, er baseret på gensplejsede afgrøder. Dyrene i ikke-økologiske landbrug får nemlig foder, der delvist består af gensplejsede sojabønner og andre gensplejsede råvarer, der importeres fra Nord- og Sydamerika.
Kilde: Økologisk Landsforening
Tilladte mængder af sprøjtegifte, kan skade fostre!


